Fra ambition til implementering: CSRD-udskydelsens betydning for den grønne omstilling

Et skridt tilbage eller et pusterum?

I slutningen af februar 2025 annoncerede EU-Kommissionen en betydelig ændring i implementeringen af Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) – en af hjørnestenene i EU’s grønne omstillingsstrategi. Udskydelsen, der er en del af Kommissionens bredere indsats for at reducere bureaukrati og forenkle erhvervsmiljøet, har skabt delte meninger blandt virksomheder, investorer og miljøforkæmpere.

Denne beslutning rejser et fundamentalt spørgsmål: Repræsenterer denne udskydelse et tilbageskridt for den grønne omstilling, eller giver den reelt virksomhederne et nødvendigt pusterum til at implementere bæredygtighedsrapportering på en mere meningsfuld måde? I dette indlæg dykker vi ned i konsekvenserne af denne beslutning og undersøger, hvad det betyder for virksomheder, investorer og den grønne omstilling i Europa.

CSRD: Rygraden i EU’s bæredygtighedsstrategi

For at forstå betydningen af udskydelsen, er det vigtigt først at forstå, hvad CSRD egentlig er, og hvorfor den er så afgørende for EU’s grønne omstilling.

Corporate Sustainability Reporting Directive blev vedtaget som en del af EU’s ambitiøse Green Deal og havde til formål at revolutionere virksomheders rapportering om bæredygtighed. CSRD skulle erstatte den tidligere Non-Financial Reporting Directive (NFRD) og udvide rapporteringskravene til cirka 50.000 virksomheder i EU, sammenlignet med blot 11.000 under NFRD.

Kernen i CSRD er et sæt detaljerede European Sustainability Reporting Standards (ESRS), der kræver rapportering på tværs af miljømæssige, sociale og governance-relaterede faktorer. Denne omfattende tilgang skulle sikre:

Sammenlignelighed: Ved at standardisere rapporteringsmetoder kunne investorer og forbrugere lettere sammenligne virksomheders bæredygtighedsindsats.
Transparens: Detaljerede rapporteringskrav skulle reducere greenwashing og sikre, at virksomheder tog reelt ansvar for deres miljøpåvirkning.
Kapitalallokering: Ved at gøre bæredygtighedsdata tilgængelige og sammenlignelige, skulle CSRD hjælpe med at dirigere kapital mod reelt bæredygtige virksomheder og projekter.
Double materiality: CSRD introducerede konceptet om dobbelt væsentlighed, hvor virksomheder både skulle rapportere om, hvordan bæredygtighedsfaktorer påvirker deres forretning, og hvordan deres forretning påvirker mennesker og miljø.

EU-Kommissionens begrundelse for udskydelsen

EU-Kommissionens beslutning om at udskyde implementeringen af CSRD kommer som en del af en bredere indsats for at reducere administrative byrder for virksomheder. Kommissionen har argumenteret for, at udskydelsen vil give virksomhederne mere tid til at forberede sig på de omfattende rapporteringskrav og dermed sikre en højere kvalitet i rapporteringen, når den endelig implementeres.

Specifikt har Kommissionen fremhævet flere udfordringer:

Kompleksitet: De omfattende ESRS-standarder er blevet kritiseret for at være for komplekse og omfattende, særligt for mindre virksomheder.
Omkostninger: Implementeringen af CSRD ville medføre betydelige omkostninger for virksomhederne, både i form af eksterne konsulentydelser og interne ressourcer.
Dataindsamling: Mange virksomheder har endnu ikke de nødvendige systemer til at indsamle og verificere de påkrævede data, særligt i deres værdikæder.
Manglende vejledning: Trods omfattende standarder har mange virksomheder efterlyst mere konkret vejledning om, hvordan standarderne skal implementeres i praksis.

Konsekvenser for virksomheder og den grønne omstilling

Fordele ved udskydelsen

1. Bedre forberedelse

Udskydelsen giver virksomhederne mere tid til at implementere de nødvendige systemer og processer til at indsamle og rapportere bæredygtighedsdata. Dette kan potentielt føre til rapportering af højere kvalitet, når direktivet endelig træder i kraft.

Jacob Nielsen, CSR-direktør i en større dansk produktionsvirksomhed, udtrykker det således: “Vi har været i gang med forberedelserne i over et år, men kompleksiteten i ESRS har været overvældende. Denne udskydelse giver os mulighed for at forfine vores dataindsamlingssystemer og sikre, at vi rapporterer korrekt og meningsfuldt.”

2. Reduktion af omkostninger

Den ekstra tid kan potentielt reducere omkostningerne ved implementeringen, da virksomhederne får mulighed for at udvikle interne kompetencer frem for at være afhængige af eksterne konsulenter.

3. Mulighed for forbedring af standarderne

Udskydelsen giver EU-Kommissionen mulighed for at revidere og potentielt forenkle standarderne baseret på feedback fra erhvervslivet, hvilket kan føre til mere praktisk anvendelige standarder.

Ulemper og risici

1. Tab af momentum

Den mest åbenlyse risiko ved udskydelsen er tabet af momentum i den grønne omstilling. CSRD var designet til at accelerere overgangen til en mere bæredygtig økonomi ved at skabe transparens og dirigere kapital mod bæredygtige investeringer.

Maria Schmidt, direktør for Sustainable Finance Institute, er bekymret: “Denne udskydelse sender et signal om, at bæredygtighed kan vente. I en tid, hvor klimaforandringer accelererer, har vi ikke råd til forsinkelser. Hver dag tæller.”

2. Regulatorisk usikkerhed

Udskydelsen skaber usikkerhed for de virksomheder, der allerede har investeret betydelige ressourcer i forberedelsen til CSRD. Dette kan føre til, at nogle virksomheder sætter deres bæredygtighedsinitiativer på pause i afventning af mere klarhed.

3. Risiko for udvanding

Der er en reel bekymring for, at udskydelsen kan være første skridt mod en udvanding af standarderne. Erhvervsorganisationer har længe lobbyet for forenkling, men der er en fin grænse mellem forenkling og reduktion af effektiviteten.

4. Konkurrencemæssige udfordringer

Virksomheder, der allerede har investeret i at være på forkant med bæredygtighedsrapportering, kan føle sig straffet. Samtidig kan den fortsatte mangel på sammenlignelighed i rapportering give virksomheder, der er mindre engagerede i bæredygtighed, mulighed for at fortsætte med greenwashing.

Hvad betyder det for danske virksomheder?

For danske virksomheder, der generelt er blandt de førende inden for bæredygtighed i Europa, har udskydelsen af CSRD både positive og negative implikationer.

Muligheder:

Udnyt pusterummet strategisk: Frem for at se udskydelsen som en mulighed for at slappe af, bør danske virksomheder bruge tiden til at forfine deres bæredygtighedsstrategier og rapporteringsprocesser.
Frivillig rapportering som konkurrencefordel: Virksomheder, der fortsætter med at rapportere omfattende om bæredygtighed på frivillig basis, kan differentiere sig i markedet og tiltrække investeringer fra den voksende pulje af ESG-fokuserede investorer.
Indflydelse på standardudviklingen: Den ekstra tid giver danske virksomheder mulighed for at påvirke den videre udvikling af ESRS gennem brancheorganisationer og direkte engagement med EU-institutionerne.

Udfordringer:

Internationale konkurrencehensyn: Danske virksomheder opererer i et globalt marked, hvor forskellige jurisdiktioner har forskellige rapporteringskrav. Udskydelsen kan skabe yderligere kompleksitet i dette internationale landskab.
Investor- og kundeforventninger: Trods udskydelsen af de juridiske krav vil investorer og kunder fortsat forvente transparens omkring bæredygtighed. Virksomheder, der skærer ned på deres rapportering, risikerer negative reaktioner.
Risiko for at falde bagud: Hvis virksomhederne ser udskydelsen som en mulighed for at nedprioritere bæredygtighed, risikerer de at falde bagud i den grønne omstilling, hvilket kan være kostbart på længere sigt.

Fra compliance til strategisk differentiering

Den måske mest interessante konsekvens af CSRD-udskydelsen er, at den flytter fokus fra compliance til strategisk differentiering. Når rapportering ikke længere er et juridisk krav på kort sigt, bliver det i stedet et strategisk valg for virksomhederne.

Dette skaber en mulighed for at flytte bæredygtighedsrapportering fra at være en compliance-øvelse til at være et strategisk værktøj for værdiskabelse. Virksomheder, der formår denne overgang, kan opnå betydelige fordele:

Tiltrækning af kapital: ESG-investeringer fortsætter med at vokse, og virksomheder med stærk og transparent rapportering vil være bedre positioneret til at tiltrække denne kapital.
Talentfastholdelse: Medarbejdere, særligt yngre generationer, lægger stor vægt på deres arbejdsgivers bæredygtighedsindsats. Transparent rapportering kan hjælpe med at tiltrække og fastholde de bedste talenter.
Kundeloyalitet: Forbrugere bliver stadigt mere bevidste om bæredygtighed, og brands, der kan dokumentere deres indsats, vil have en fordel på markedet.
Risikoreduktion: Ved at fortsætte med grundig bæredygtighedsrapportering kan virksomheder identificere og adressere risici relateret til miljø, sociale forhold og governance, før de manifesterer sig som reelle problemer.

Hvad nu? Anbefalinger til virksomhedsledere

Som virksomhedsleder står du nu over for et valg: Skal du ånde lettet op og udskyde din bæredygtighedsindsats, eller skal du se dette som en strategisk mulighed? Her er mine anbefalinger:

1. Fortsæt forberedelserne

Trods udskydelsen vil CSRD sandsynligvis blive implementeret i en eller anden form. Fortsæt derfor forberedelserne, men gør det i et tempo, der giver mening for din virksomhed.

2. Fokuser på værdiskabelse

Skift fokus fra compliance til værdiskabelse. Identificer de områder, hvor bæredygtighedsrapportering kan skabe reel værdi for din virksomhed, hvad enten det er gennem risikoreduktion, øget effektivitet eller markedsdifferentiering.

3. Engager dig i dialogen

Udskydelsen giver mulighed for at påvirke den endelige udformning af ESRS. Engager dig i dialogen gennem brancheorganisationer eller direkte med regulatorerne for at sikre, at din stemme bliver hørt.

4. Kommuniker transparent

Vær åben omkring din tilgang til udskydelsen. Hvis du vælger at fortsætte med omfattende rapportering, så kommuniker det klart til dine interessenter. Hvis du vælger at justere din tilgang, så forklar hvorfor og hvordan du fortsat arbejder med bæredygtighed.

En prøve på virksomhedernes reelle engagement

Udskydelsen af CSRD repræsenterer en lakmustest for virksomhedernes reelle engagement i bæredygtighed. Er bæredygtighedsrapportering blot en compliance-øvelse, eller er den en integreret del af virksomhedens strategi og værdier?

De virksomheder, der ser udskydelsen som en mulighed for at nedprioritere bæredygtighed, risikerer at falde bagud i en verden, hvor bæredygtighed i stigende grad bliver en konkurrenceparameter. Omvendt vil de virksomheder, der fortsætter deres rejse mod mere transparent og omfattende bæredygtighedsrapportering, sandsynligvis være bedre positioneret til at navigere i fremtidens marked.

Som den legendariske management-tænker Peter Drucker engang sagde: “Den bedste måde at forudsige fremtiden på er at skabe den.” I stedet for at se udskydelsen af CSRD som et problem, bør virksomhedsledere se det som en mulighed for at forme deres egen fremtid i en mere bæredygtig retning.

Spørgsmål til refleksion:

Hvordan har din virksomhed forberedt sig på CSRD indtil nu?
Vil udskydelsen ændre din tilgang til bæredygtighedsrapportering?
Hvilke strategiske muligheder ser du i at fortsætte med frivillig, omfattende rapportering?

Dette indlæg er baseret på information tilgængelig pr. marts 2025. Situationen omkring CSRD er dynamisk, og læsere opfordres til at følge officielle EU-kommunikationskanaler for de seneste opdateringer.

Hvis du er interesseret i strategisk bæredygtighed i en forretningskontekst, så er bogen Bæredygtige businessstudier måske noget for dig – læs mere her